1. Indledende overvejelser

1.1 Problemformulering

På baggrund af et nedenfor nærmere bestemt teoretisk rammeværk, analyseres i denne opgave bloggingplatformen ‘tumblr.com’, således at følgende problemformulering besvares:

I hvilken grad og hvordan anspores brugere af tumblr-platformen ved hjælp af persuasive strategier til henholdsvis at konsumere indhold på andres blogs og selv lave og producere indhold på egne blogs?

1.2 Metode

Materialet for nærværende analyse udgøres af sitet tumblr.com tilgået via en konventionel browser.1 Således indgår mobile løsninger fx smartphone-apps ikke i analysen.

Analysen vil blive foretaget på baggrund af de i afsnit 2 fremførte teoretiske overvejelser. Vi vil begrænse os til at behandle 4 punkter i analysen af sitet: Tumblr’s informationsarkitektur og brugergrænseflade – altså formodede/intenderede brugeroplevelse (afsnit 3 og 4.1), registreringsprocessen (4.2), processen omkring brugerens produktion af blogposts (4.3) og sidst brugerens konsumering af andre tumblr-brugeres blogs (4.4). Sidst vil vi konkluderende samle analyseresultaterne.

Vi vil gennem analysen have et stadigt fokus på interface, funktionalitet og usability, da disse formodes at være af afgørende betydning for tumblr’s gennemslagskraft og udtryk for nogle af platformens distinkte kvaliteter.

1.3 Tumblr’s ‘Sitz im Leben’

Tumblr blev grundlagt i 2007 af den dengang 21-årige newyorker David Karp. Hans motivation for at skabe en blogging-platform var egne dårlige oplevelser med de eksisterende muligheder for blogging. Disse var enten for simple og restriktive (fx hhv. twitter og facebook) eller for komplekse og omstændelige (ex Wordpress). Karp ønskede en enkel platform til at blogge om sine interesser og internetfund; det være sig billeder, video’er, citater, etc. Dette svarer nogenlunde til begrebet ‘tumblelogging’, der placerer sig mellem den konventionelle blog og microbloggen, hvor man ganske enkelt kan præsentere enhver form for ‘indhold’ i forskellige passende kategorier/”media containers”2 i en fuldstændig fri overordnet ‘form’.

I løbet særligt det seneste år har tumblr oplevet en voldsom vækst. I januar 2011 havde platformen 7 mio blogs. Pr januar 2012 var dette tal steget til 41,1 mio blogs med over 16 bio blogsposts. I perioder med spidsbelastning producerer brugerne 900 posts i sekundet. Tumblr er altså blevet en populær platform, hvis vækst ikke bare er tydelig i USA, men nu også manifesterer sig i Danmark, hvor den er ved at overhale Wordpress, som ellers, sammen med Blogger/Blogspot har været danskernes foretrukne bloggingplatform. Nærværende opgave er et forsøg på at forklare denne popularitet ud fra teoretisk analyse af platformens persuasive kvaliteter.3

  1. Her tilgås sitet med mindre andet nævnes via Safari 5.1 på Mac OS X 10.7 og sitet analyseres (og præsenteres) som det hermed fremstår. ↩

  2. Term brugt af Karp 2011 i et to-minutters video-interview, som desuden er en god introduktion til idéerne bag tumblr. ↩

  3. Kilder til dette afsnit: NPR, Tumblr. Se endvidere disse grafer for sammenligning mellem blogging-platforme. ↩

2. Teoretiske overvejelser

Når det drejer sig om feltet persuasiv teknologi, er det svært at komme uden om amerikaneren BJ Fogg, som i bogen Persuasive Technology – Using Computers to Change What We Think and Do i 2003 italesatte begrebet. Her skal også gøres brug af hans teoretiske rammeværk, men vi vil dog også kritisk vurdere, hvorvidt teorierne stadig er gyldige/relevante. De mest grundlæggende definitioner på begreberne persuasion/CAPTologi antages forudsatte og vi vil derfor ikke her afgrænse disse.

2.1 Fogg’s Functional Triad

Når en computer optræder som en persuasiv teknologi kan den grundlæggende indtage tre forskellige roller, som i de fleste tilfælde vil optræde i kombination.1

Fig1

Fig.1: Fogg’s Functional Triad (Fogg 2003:25)

Computeren som værktøj gør det lettere (eller muligt!) for brugeren at udføre forskellige handlinger. Dette er i sig selv i høj grad persuasivt, da det altid er i brugerens interesse at udføre handlinger lettest muligt. At nogle handlinger ikke er mulige uden computerens regnekraft og netværksforbundenhed er i så høj grad persuasive (i.e. adfærdsændringsskabende), at de færreste mennesker i dag kan forestille sig et liv uden computere – i særdeleshed computere som værktøj.2

Computeren kan også optræde i rollen som medium. Computeren kan mediere tekst, grafik, ikoner, etc (symbolsk mediering), og den kan mediere lyd, video, VR, simulation, etc (sensorisk mediering). Denne mediering af data eller information af forskellig art kan udnyttes i persuasiv sammenhæng til at skabe en overbevisende/motiverende oplevelse hos brugeren.

Computeren kan også optræde som social aktør. Når computeren indtager denne rolle udnytter den, at mennesker rent instinktivt betragter en teknologi, der har en sproglig kommunikation, som et socialt væsen. Det viser sig rent sprogligt, når vi eksempelvis taler om at en computer på standby er “i dvale”, eller hvis den er brudt sammen er “død”. Også helt ind i det tekniske sprog, tales om “dialogbokse” (i.e. en prompt, der i valgsituationer afkræver brugeren input). Den persuasive anvendelse af computeren som social aktør udnytter almene adfærdpsykologiske mekanismer; det være sig ros, gengældelsesansvarsfølelse, indtagelse af forskellige stereotypiske sociale roller, etc.

Fogg lancerer på baggrund af functional triad en række persuasive strategier, der knytter sig til de nævnte tre roller. Disse er langt fra alle relevante for nærværende analyse, hvorfor de vil blive præsenteret løbende i analysen i det omfang brug af en given strategi identificeres. Vi vil ikke strukturere analysen af platformen efter denne model. Hertil er følgende teori mere nærliggende at bringe i spil:

2.2 Fogg’s Behavior Chain for Online Participation

Fire år senere, i 2007, lancerer Fogg en model til at beskrive adfærden omkring online participation.3 På de 5 år er der sket en radikal forandring indenfor IT, som man sammenfattende kan beskrive som en ‘demokratisering af taleretten’.4 Af den grund synes denne model mere aktuel og anvendelig, når det handler om en analyse af en bloggingplatform. Vi møder her en forståelse for internettet som et many-to-many-medie, som synes fraværende hos Fogg anno 2003, hvor analysen af den netværksforbundne teknologis persuasive muligheder baseres på en enstrenget kommunikation fra de få (store virksomheder og myndigheder) til de mange (sagesløse surfere). Den nyere teori er mere velegnet til en undersøgelse af hvilke punkter en service som tumblr bør fokusere på, hvis den ønsker at persuere sine brugere til online participation.5

Fogg’s udgangspunkt for sin Behavior Chain er at flere og flere web-services afhænger af brugerbasens bidrag til indholdet og deltagelse i rekrutteringen:

In an increasing number of popular Web services, key behavioral goals for the service depend on users creating content, inviting others to use the service, and otherwise directly contributing to the value of the service (Fogg & Eckles 2007: 200).

De viser sig at disse adfærdsmål har nogle generelle karakteristika, der gør det muligt at konstruere en model indeholdende target behaviors kategoriseret i tre faser (jf. fig 2). Disse er kendetegnet ved at de bliver mere krævende at udføre, jo mere brugeren bliver engageret og jo mere forpligtet brugeren oplever sig selv. Det er vigtigt, at disse to variabler følges ad. Bliver ‘ønsket adfærd’ for krævende, vil brugeren bryde med forpligtelsen. Modsat: bliver incitamentet til engagement ikke stærkt nok, vil brugeren ikke føle sig forpligtet til at bidrage til servicens persuasion af nye brugere.

Fig2

Fig.2: The Behavior Chain for Online Participation (Fogg & Eckles 2007:202

En styrke ved denne model er, at den tager højde for, at netop brugerbasen selv ofte i realiteten bliver den afgørende persuasive kraft i en webbaseret service’s appel til nye brugere, hvorved kædevirkningen kan gentages. Desuden inkorporerer den en for mig at se helt afgørende forståelse for persuasion som en temporal proces, der løber over flere tempi. At persuasion forstås som en reel tidslig interaktion mellem teknologi og bruger rummer en nøgle, som ikke så let findes hos Fogg i 2003.6

Vi vil i den følgende analyse så vidt muligt følge Behavior Chain’s forskelige faser i gennemgangen af tumblr. Først ‘smugkigger’ vi dog indenfor i en kort oversigtligt gennemgang af interfacet.

  1. Til dette afsnit se Fogg 2003: 23-29, Fogg et al. 2007: 137-140. ↩

  2. På den til denne opgave knyttede blog Persuasive Inventory argumenteres (i note 1) for at computere som værktøj dybest set er et overbegreb i forhold til de to andre “roller”. Dette skyldes ikke mindst, at det er etisk problematisk, hvis computeren ikke altid optræder som et værktøj til mediering eller til social simulation. Når computeren eksempelvis alene opfattes som social aktør og ingen har bevidsthed om, at den før dette er et værktøj, vil dens eventuelle persuasive effekt få et drag af bedrag over sig, når der ikke er en bevidsthed om, at vi har at gøre med en teknologi, som i sig selv ikke har andet formål end at være et værktøj (i den gode sags tjeneste). Hvis ikke teknologien først anses som værktøj og dernæst som medie eller social aktør vil også et ansvarlighedsproblem opstå, da computeren dybest set ikke kan være aktør/agent med det deraf følgende ansvar, men altid må lægge ansvaret på dens designer eller bruger. Se i øvrigt lignende overvejelser hos Atkinson 2006. ↩

  3. Til dette afsnit se Fogg & Eckles 2007: 199-209. ↩

  4. “Taleretten” her forstået i bred forstand som muligheden for at udtrykke sig på en hvilken som helst måde – det være sig skriftlig kommentar, billede, video, bogpublikation, statusopdateringer/tweets, forum-indlæg, etc. ↩

  5. En baggrund for denne teori er bla. den her antaget kendte Behaviour Model, der skematisk illustrerer forholdet mellem motivation og ability. ↩

  6. Se Persuasive Inventory for øvrige overvejelser om denne models potentiale. ↩

3. Tumblr’s informationsarkitektur og funktionalitet

En fyldigere version af afsnittet findes på Persuasive Inventory

Tumblr’s overordnede funktionalitet er at den tildeler sine brugere en eller flere blogs med url’en: http://[dinblogtitel].tumblr.com. Via sitets interface administreres disse blogs. Så langt adskiller tumblr sig ikke nævneværdigt fra andre blog-services som eksempelvis Wordpress. Det særlige ved tumblr er dels dets kategorisering af typer af blogposts og dels brugerens mulighed for integreret at “følge” andre blogs på tumblr.1

Sidstnævnte styres via Dashboard [S01] – omdrejningspunktet i interfacet. Dashboard kan konceptuelt ses som en kombination af en RSS-læser og facebook’s Newsfeed. Her optræder egne blogindlæg kombineret med indlæg fra de andre blogs, som man følger.

Under dette menupunkt indeholdes tumblr’s mest basale funktionalitet: produktionen af blogindlæg. Både på Dashboard og under den enkelte blogs menupunkt [S02] finder vi en stribe ikoner, de 7 kategorier/’media containers’, som er et af tumblr’s særkendetegn. De syv mulige medietyper er tekst, billede, citat, link, dialog, lyd og video. Den lille firkant til venstre for striben er brugerens avatar, hvorved det i kraft af den lille pil indikeres, at ved klik på én af de media containers vinder denne bruger sig ‘taletid’ ind i strømmen af blogindlæg, som ses under ikonrækken. Hver media container indeholder en prompt, der er tilpasset den enkelte medie-type, således at brugeren let kan tilføje/uploade det ønskede indhold uden at bekymre sig om for den konkrete situation unødvendige funktioner/præferencer [S03] [S04] [S05] [S06] [S07] [S08] [S09] [S10]. Flere af disse skabeloner har responsive webdesign,2 således at tekstfelternes størrelse kan justeres efter behov, sml. [S13] og [S14].

Der findes også en anden måde at lave blogindlæg på. Dette er tumblr’s berømte reblogging-funktion. Fra Dashboard har man mulighed for med et enkelt klik at reblogge det pågældende indlæg på sin egen blog [S15] [S16]. Et reblogget indlæg indeholder altid et link til det oprindelige indlæg.

I sidebaren findes henvisningen Customize appearance, der fører brugeren over i et helt andet ‘mode’ [S17]. Her handler det udelukkende om, bloggens offentlige fremtræden, bla. findes en række themes [S18] og brugeren får fri adgang til og kontrol over html-koden [S19]. Desuden er det muligt at have sin blog på sit eget domæne, for på den måde at slippe for enhvert synlig binding til andre brands end sit eget(!). Her er en form for ‘self-tailoring’ altså i højsædet.

  1. I 2010 indførte Wordpress nogle nye funktioner, der er modsvarede tumblr’s. Disse er dog væsentligt dårligere implementeret, bla. da de eksisterer side om side med mange andre funktioner og derfor ikke opnår samme klarhed. ↩

  2. Se Marcotte 2010 Se endvidere tumblr.com tilgået via en iPad: [S11] [S12] ↩

4. Persuasion på tumblr.com

4.1 Generel persuasion

Med denne hurtige gennemgang af tumblr’s interface, fik vi et indblik i opbygningen, som er nyttig for forståelsen af tumblr’s persuasive potentiale. Overordnet er interfacet holdt i en meget enkel og fokuseret stil, med store typer, enkle ikoner og rigeligt med ‘whitespace’.1 Designet er generelt meget overskueligt og gør brug af moderne webdesignteknologi som ‘overlays’, ‘endless scrolling’, ‘responsive design’, ‘forgiving format’2 m.v. Disse er med til at øge brugerens opfattelse af tumblr’s ekspertise og dermed kredibilitet.

Funktionaliteten er ofte gemt væk i underpunkter, således at kun de mest basale funktioner er fremhævet. Man har altså ved hjælp af en kyndig reduction i brugerens valgmuligheder opnået en så høj simplicity at brugerens større oplevelse af self-efficacy vil kunne føre til at motivation ikke behøver at være stor, når vedkommende møder triggeren “Reblog this”, hvorved man med et enkelt klik, kan udføre target behavior, hvormed brugeren er persueret til at tage aktivt del i servicens persuasive effekt på andre, jf. Behavior Model og - Chain.

Kategoriseringen af funktionaliteten virker altså gennemtænkt. Her er en overskuelig tredeling af hovedkategorierne: Dashboard indeholder de sociale og udforskende elementer, “Personlig blog” indeholder alt, der vedrører blogindlæg og indstillingsmuligheder for den enkelte blog, “Customize appearance” indeholder alle indstillinger vedrørende bloggens ‘offentlige’ udseende og funktionalitet. Sidstnævnte har sit eget ‘mode’, hvormed understreges at denne del af interfacet ikke almindeligvis skal konsulteres og ikke nødvendigvis kræves behersket. De første to funktionskategorier er derimod dagligt anvendte og har derfor deres prominente pladser i den velkendte og enkle del af interfacet. Samtidig afspejler de to også de funktioner, som denne opgaves problemformulering spørger ind til.

Efter fokus på tumblr’s markedsplacering og særlige informationsarkitektur og interface, kan vi nu mere direkte forholde os til disses persuasive kvaliteter i forhold til problemformuleringen. Brugerens første møde med tumblr (fase 1 i Behavior Chain) og efterfølgende registrering af brugerprofil/egen blog (fase 2.1 i Behavior Chain) er dog forudsætninger for dette.

4.2 Registrering

I kraft af tumblr’s over 37 mio. registrerede blogs, hvoraf langt de flestes URL vil slutte ‘.tumblr.com’, vil en del potentielle brugere kende bloggingplatformen. Desuden er den del større brands fx amerikanske nyhedsmedier begyndt aktivt at bruge tumblr i deres online tilstedeværelse, til at levere nyheder direkte ind i de mange brugeres Dashboards.3 At disse indlæg med få klik kan reblogges gør at tumblr er et godt medie til viral markedsføring. Disse store anerkendte brands er med til at give tumblr en høj reputed credibility. Generelt er det lykkedes tumblr helt fra starten, at tiltale et trendset’ende segment, bla. New Yorks kreative klasse. Disse er sjældent særligt IT-kyndige, men har ofte en stor motivation for hurtigt at dele egne produktioner (ofte bedst visuelt formidlet) på en fri og af dem fuldt kontrolleret måde, hvorfor netop tumblr synes et oplagt valg.

Og alle disse spændende højtprofilerede blogs kan være en stor motiverende faktor for at registrere sig på tumblr: Den potentielle bruger finder en blog, som vedkommende ønsker at følge. På mange af disse, vil der øverst i højre hjørne findes et par grå overlays label’et hhv. “Follow” og “Join tumblr”. Hvis brugeren ikke er registreret fører begge links vedkommende direkte til sign-up-formularen [S21]. Sjældent ses en mere overskuelig sign-up formular. Der spørges alt i alt om tre oplysninger, som hvis udfyldt giver brugeren mulighed for – ikke “log in” – men “Start posting!” Et klik på denne giver efter et hurtigt I’m human!-tjek [S22] brugeren sit første møde med sin endnu unavngivne blog [S23]. Vejen fra at have lyst til at følge en spændende blog og til at brugeren sidder med sin egen blog foran sig er særdeles kort. Vi bemærker her en forbilledlig hurtigt vej fra Fase 1 til 2.1 i Behavior Chain – det kritiske step. Man er fra tumblr’s side opmærksomme på at implementere UI-designmønstret Lazy Registration,4 som har til formål at ‘sænke dørtrinnet’. Samtidig tvinges den nødvendige verifikation af den registrerede email-adresse ikke igennem, men udføres blot ved lejlighed, og da mødes brugeren af en næsten overdreven positiv besked [S25], der gør registreringsprocessen uformel.

Der er mange persuasive strategier i spil denne korte proces: timing/Kairos i form af brugerens umiddelbare positive association med brandet. Reduction i form af få krævede oplysninger. (Kort) tunnelling. Suggestion i form af beskederne “Start posting!”, “Make your first post!” og “Pick your theme!”[S23]. Reputed credibility hvis brugeren fx kommer direkte fra newsweek.tumblr.com. Attractiveness i form af simpelt, men alligevel poleret design. Og cooperation i form af “I’m human!”-label, hjælpende instruktioner med pile, generel dialogisk form med megen personlighed. Desuden anvendes Praise i forbindelse med verifikation af emailadresse. De tre sidste knytter sig til computerens (i.e. tumblr-interfacet’s) rolle som social aktør. Hermed imødekommes brugeren helt fra begyndelsen på en uhøjtidelig og personlig facon.5

I forbindelse med registrering er det også muligt, at en potentiel bruger bare ønsker en bloggingplatform og googler efter det. Her har tumblr lidt SEO-arbejde at gøre, da man ved forskellige søgetermer sjældent finder tumblr blandt de første hits. Hvis man alligevel ender på tumblr.com og ikke kender denne platform, er der dog en let adgang til 30 gode grunde til at anvende netop tumblr’s service [S26]. Her forsøger man at give indtryk af kredibilitet vha. ease of use-strategien – først og fremmest er statementet at tumblr er: “The easiest way to blog.”

4.3 Produktion af indhold

Et særtræk ved tumblr er at produktion og konsumering af indhold er så integreret. I ovenstående var udgangspunktet en tanke om konsumering, der førte til, at brugeren fik tilbuddet “Start posting!”. Omvendte kan man også registrere en blog med tanke på egen produktion, men ende med primært at bruge Dashboard som aggregator af indhold fra andre blogs. Tumblr kan fint anvendes på begge måder – en slags passiv tailoring, hvor brugeres forskellige brugsintentioner respekteres og integreres i samme interface. Dette muliggør også en friktionsløs udvikling i brugerens brugsintention. Vi ser altså at tumblr her har en unik sammenblanding af fase 2 og 3 i Fogg’s Behaviour Chain, som gør at de forskellige ønskede adfærdsmønstre synes mere overkommelige.

Med dette forbehold mod en skarp opdeling af produktion og konsumering af indhold, vil vi imidlertid for klarhedens skyld tage én ting af gangen: Produktionen foregår i udgangspunktet ved at brugeren vælger en ‘media container’ til sit blogindlæg. Tumblr understøtter forskellige input-modes afhængig af brugerens præferencer. Den simpleste er WYSIWYG6-editoren [S27], som meget sigende også er standard. Derudover er det muligt at skrive i html-editor [S28] eller Markdown7-editor [S03]. Når brugeren fx har uploadet sit billede og tilføjet sine kommentarer og tags, er det muligt at få et Preview af indlægget, som det vil fremtræde på bloggen, inden indlægget enten Publiseres, sættes i Kø eller gemmes som Kladde for fremtidige justeringer. Samme muligheder gør sig gældende, hvis det pågældende indlæg er en reblog. Her er felterne i skabelonen blot fyldt ud på forhånd [S29]. Inden dette er det også muligt at vælge om man vil tweete et link til sit indlæg. På den måde kan brugerens ‘twitter-følgere’ blive indviet i vedkommendes tumblr-aktiviteter. Det er også muligt på facebook at importere blogindlæg fra tumblr til sin Newsfeed/Timeline.

Mange persuasive strategier er i spil i processen omkring produktion af de enkelte blogindlæg. Først Suggestion i form af forslagene til mulige typer af blogindlæg. Dernæst Reduction i form af de prædefinerede skabeloner, som brugeren udfylder. Dette fører til Simplicity og Ease of use-kredibilitet. Hele processen er en slags tunnelling, hvor der er tre klare steps: vælg media container, udfyld felterne, vælg action (Publish, Draft, Qeue).

Det kan være meget forskelligt, hvor stor motivation en bruger har for at udføre den ønskede adfærd. Tumblr gør mange ting, som vi har set, for at opnå så stor simplicity at i al fald brugerens ability ikke står i vejen ved at være for lav (jf. Fogg’s Behavior Model). Men tumblr gør dog også brug af persuasive teknikker til at øge motivationen. Disse har med den sociale side af funktionaliteten at gøre – særligt den persuasive faktor der ligger i (mulig) offentlig Recognition. Dette bliver dog tydeligere, når vi i det følgende med inddragelse af Dashboard’s funktionalitet bevæger os over i Fase 3 i Behavior Chain.

4.4 Konsumering af indhold

Hvor man ofte er afhængig af RSS-læser til at følge blogs og andre ‘indholds-streams’ har tumblr integreret denne funktionalitet. I Dashboard findes herudover en strøm af indhold der er baseret på enkelte blogindlæg, der er markeret med tags, som brugeren har valgt at track’e [S30], hvorved man både kan følge hele blogs man finder interessante og man kan følge specifikke emner man finder interessante ved hjælp af tags. På den måde opbygger brugeren sit eget (niche-)community, der til forskel fra facebook (men lignende twitter) består af ‘bekendtskaber’, der ikke efterligner vedkommendes ‘real life’-bekendtskaber, men baseres på fælles interesser eller ekspertise. Disse adskiller sig også fra facebook-venner ved ikke at være gensidigt forpligtende. Det har vist sig at denne form for ‘ikke-gensidige emnebaserede socialitet’ har en stor persuasiv effekt. Samtidig er der på tumblr gode værktøjer til fx at track’e tags, hvis indhold bliver redigeret af ‘eksperter’ [S31].

Interaktionen mellem de forskellige tumblr-brugere udgøres af to muligheder ved hvert blogindlæg i Dashboard. (Begge disse muligheder tilbydes også, hvis brugeren besøger den pågældende blog [S32].) Man kan, som nævnt, reblogge indlægget og man kan ‘like’ indlægget vha. hjerteikonet [S33]. Begge dele tilføjer en note til det oprindelige blogindlæg med et link tilbage til det oprindelige indlæg [S34]. Hvis andre begynder at følge, ‘like’r eller reblogger et indlæg kommer en besked i brugerens Dashboard [S35] [S36]. Ved at reblogge/like andre brugeres indhold får man dels ‘gratis’ indhold på sin egen blog eller samlet sig en liste over favoritter [S37]. Og dels giver man anerkendelse til andre med deraf følgende håb om gengældelse i form af reblogging/’likes’ af eget indhold.

Det er her værd at bemærke, at når det kommer til den sociale del af tumblr, er det ikke computeren, der optræder i rollen som social aktør. Derimod er det andre brugere og deres bidrag, der er sociale aktører, hvis ageren blot faciliteres af computeren i rollen som værktøj. Det er bemærkelsesværdigt at dér, hvor tumblr’s interface har mest personality i sin interaktion med brugeren (altså optræder tydeligst som social aktør), er i registreringsfasen. Man er fra tumblr’s side klar over at den stærke personlige profil, let kan blive et irritationsmoment senere i interaktionsforløbet. Og man ved at andre brugere – rigtige sociale aktører – vil overtage funktionen og at disse er at foretrække.

Men i denne del af tumblr’s funktionalitet er der alligevel en række persuasive strategier, der knytter sig til det social-psykologiske felt, i spil. Man udnytter i høj grad kraften fra den sociale indflydelse, som den beskrives hos Fogg 2003:197ff, vha. social facilitation, social comparison, social learning, samt de iboende motivationsfaktorer: konkurrence, samarbejde og anerkendelse. Og man lader brugerne påvirke hinanden direkte vha. persuasive sociodynamiske strategier, som praise og principle of reciprocity, selvom disse i Fogg’s forældede kategorisering hører under hans beskrivelse af computeren som social aktør.

Alle disse er dog så almindeligt anvendte på nyere platforme, som har social integration, at tumblr dårligt kan gøre dette bedre end fx facebook. Vi kan altså ikke ved isoleret at se på tumblr’s sociale funktioner finde mange gode argumenter for at netop tumblr, skulle være særligt persuasiv som blogging-platform. Men ser vi mere overordnet på tumblr, kan vi, som allerede flere steder nævnt, se mulige forklaringer på, hvorfor netop denne konstruktion har vist sig så slagkraftigt persuasiv. Derfor vil vi nu kort foretage en konkluderende opsamling på dette.

  1. Se yderligere overvejelser på Persuasive Inventory: Om Fokuseret Design, om Unobtrusiveness og ‘Funktionel Tranparens’ og om Calm Computing. ↩

  2. Se Jovanovic 2009. Se også fx [S20], hvor både url’s eller embed-koder kan indsættes i samme formular. ↩

  3. Af store brands, der aktivt bruger tumblr kan nævnes New York Times, Vogue, LIFE Magazine, Newsweek, Barack Obama-kampagnen, etc. ↩

  4. Jf. henvisningen til Jovanovich i note 2. En ældre version af tumblr’s ‘Sign up’-formular fremhæves som et godt eksempel. I øvrigt findes også førnævnte princip ‘Forgiving format’ i denne del af tumblr’s interface, da en allerede registreret bruger kan bruge ‘Sign up’-formularen til at logge ind ved blot at udelade at indtaste den allerede registrerede URL, jf. [S24]. ↩

  5. Om brug af Personality i (web)design, se Walter 2011 ↩

  6. På et basalt plan er dette en persuasiv brug af computeren som medium, idet dette er en cause and effect-simulation. Den er dog ufuldstændig da den mangler kontekst (særligt tekstombrydning), hvorfor den virkelige simulation Preview (i kontekst) principielt er at foretrække i kombination med en semantisk tekst-editor. Hertil se Bradley 2009 ↩

  7. ‘Txt-til-html’-værktøj udviklet af John Gruber. ↩

5. Konklusion

Dette har i høj grad været en analyse af ‘best practice’. Alt i alt kan man sige, at tumblr er en meget persuasiv platform, men dette mere i kraft af helheden og informationsarkitekturen end implementeringen af de enkelte persuasive strategier. Dog har man tydeligvis prioriteret én bestemt strategi, nemlig reduction, hvorfor platformen står som en enkel, overskuelig og fokuseret løsning. Særligt i den altafgørende registreringsfase har man arbejdet med denne strategi, således at brugerens oplevelse af øget self-efficacy, medfører at brugergrænsefladen herfra virker mere indbydende end skræmmende. Dette har stor værdi for den store målgruppe, der måske ikke har så megen forstand på teknologi, men som til gengæld har en masse spændende indhold at dele. Dog er det også muligt, at anvende tumblr på et mere avanceret niveau, som også denne opgave i sin digitale form er udtryk for.

Når det drejer sig specifikt om produktion og konsumering af blogindlæg, har det vist sig at det særligt er disses dybe integration, som er tumblr’s persuasive styrke. Man har i Dashboard direkte adgang til det råmateriale, som egne blogindlæg kan baseres på. Disse kan være alt fra en enkelt linkhenvisning, over den kommenterede reblog, til den mere dybdegående analyse af eller refleksion over et givent emne. Når interaktionen mellem konsumering og produktion samtidig får et strøg af social interaktion over sig, opnås det bedste fra de sociale medier som facebook og twitter, samtidig med at fordele fra mere avancerede bloggingplatforme bibeholdes. Igen kan dette informationsarkitektoniske greb beskrives som en reduction i kraft af den hermed opnåede enkelhed i forløbet fra idé/motivation til handling.

Udover dette opnår tumblr også med den sociale integration at den (som enhver ‘web 2.0’-service) bliver mere og mere persuasiv jo flere brugere den har, da disses blotte tilstedeværelse vil øge kvaliteten og promoveringen af indholdet. Dette sidste bør derfor snarere beskrives som computer-mediated persuasion1 end Computers As Persuasive Technology.2

  1. Oinas-Kukkonen & Harjumaa 2008: 165 ↩

  2. Fogg 2003 ↩

Referencer

  • Asante, John 2011
  • Atkinson, Bernadine M. C. 2006
    • Captology: A Critical Review*. pp171-182 i IJsselsteijn et al. (Eds.) 2006: PERSUASIVE 2006. Springer-Verlag, Berlin Heidelberg.
  • Bradley, Thomas J 2009
  • Fogg, B.J.
  • Fogg, B.J. 2003
    • Persuasive Technology. Morgan Kaufmann Publishers, San Francisco
  • Fogg, B.J. & Eckels, Dean 2007
    • The Behavior Chain for Online Participation. pp199-209 i Y. de Kort et al (Eds.) 2007: PERSUASIVE 2007. Springer-Verlag, Berlin Heidelberg.
  • Fogg B.J. et al. 2007
    • Motivating, influencing and persuading users. pp133-147 i Sears, Andrew & Jacko, Julie (Eds.) 2007: The Human-Computer Interaction Handbook. 2. edition. CRC Press.
  • Google Trends
  • Gruber, John
    • Markdown. Projektside. Tilgået 17.01.12.
  • Jovanovic, Janko 2009
  • Karp, David 2011
  • Marcotte, Ethan 2011
  • Oinas-Kukkonen, Harri & Harjumaa, Marja 2008
    • A Systematic Framework for Designing and Evaluating Persuasive Systems. pp164-176 i H. Oinas-Kukkonen et al. (Eds.) 2008: PERSUASIVE 2008. Springer-Verlag, Berlin Heidelberg.
  • Tumblr
  • Walter, Aaron 2011
  • Wordpress Codex
    • Post Formats. Artikel fra Wordpress.org’s dokumentation-wiki. Tilgået 17.01.12.

Desuden henvises til yderligere sekundære referencer på Persuasive Inventory

Fortegnelse over screenshots